Der er løbende ca. 20.000 unge i gang med at uddanne sig til en fremtid inden for jordbrugs- og fødevaresektoren. Her kan du læse mere om, hvordan Landbrug & Fødevarer formelt og uformelt er involveret i udvikling af de ca. 50 forskellige jordbrugs- og fødevareuddannelser, som erhvervet benytter sig af.
Det er af afgørende betydning, at de uddannelser som jordbrugs- og fødevareerhvervet benytter sig af, er erhvervsrettede og udvikler i takt med erhvervets og samfundets behov. Det er derfor essentielt, at erhvervet løbende engagerer sig i opbygningen og udviklingen af de enkelte uddannelser, ligesom uddannelsesinstitutionerne har også en klar interesse i, at uddannelserne er så erhvervsrelevante som muligt. Der er derfor stor lydhørhed for aftagernes inputs og et godt samarbejde imellem uddannelser og aftagere.