Forskellige jordbearbejdningssystemer resulterer i forskellig ressourceanvendelse og miljøpåvirkninger. Reduceret jordbearbejdning genererer besparelser i direkte energitilførsel og mængden af nødvendige maskiner. Som det grundlæggende for holistiske livscyklusvurderinger er både den direkte og indirekte energipåvirkning som kilder til drivhusgasemissioner påkrævet. Livscyklusopgørelser (LCI) blev aggregeret for en række optimerede maskinsystemer og jordbearbejdningsscenarier, der integrerede et skift med fire afgrøder bestående af vårbyg, vinterbyg, vinterhvede og vinterrapsfrø. Ved at anvende livscyklusvurderinger på en række jordbearbejdningsscenarier og hele markdriftssekvenser blev energieffektiviteten og miljøpåvirkningen i form af drivhusgasemissioner (GHG) evalueret. Resultaterne viste, at den samlede energitilførsel blev reduceret med 26 % for det reducerede jordbearbejdningssystem og med 41 % for det ikke-bearbejdningsanlæg. Energi brugt til trækkraft og maskinkonstruktion bidrog med mellem 6 og 8 % af den samlede drivhusgasemission pr. kg produkt. Den samlede udledning af drivhusgas var 915 g CO2-ækvivalenter pr. kg produkt ved brug af det konventionelle jordbearbejdningssystem, 817 g CO2-ækvivalenter for det reducerede jordbearbejdningssystem og 855 g CO2-ækvivalenter for systemet uden jordbearbejdning. Ingen jordbearbejdningssystemet forventedes at give 10 % mindre. Mineraliseringen i jorden bidrog mest (50e60%) til denne emission, mens gødningsproduktionen bidrog med 28e33%. Resultaterne understreger vigtigheden af at anvende en systemtilgang til at fange implikationerne af for eksempel vedvarende udbytter som ellers de miljømæssige fordele kan kompromitteres.